Billedlink til div. fotos af skolens lokaler og ude-arealer

 

Skolebygningerne er fra 1954. Bygningen er en typisk centralskole, med høj kælder, to etager i hhv. høj stue og 1.sal med klasselokaler. Øverst under taget er der kontorer og lærerværelse.

Indskolingsbygningen ligger i forlængelse af skolens gymnastiksal, hvor 1.-2. klasse hører til i stueplan og bh.klassen på 1. sal. I modsatte ende af salen, har skolens SFO til huse på 1. sal.

Skolen har en pænt stor gymnastiksal, som benyttes i skoletiden til idræt og i frikvartererne til boldplads, og i SFO - tiden til bevægelse og leg.

Skolegården vender ud mod Toftebæksvej, her er der et hjørne til de yngste elever med sandkasse og klatrestativ, der er en boldbane og områder med bænke.

De ældste elever har idræt på Lyngby Stadion, dels for at få en hal - dels for at få bedre udearealer til idrætstimerne.

3. klasse går eleverne til svømning i Lyngby Svømmehal.