Videnskabsklubben er en klub for børn og unge fra 0.-9. klasse, som er nysgerrige og kreative og som har lyst til anderledes læring inden for naturvidenskab.
I efteråret 2014 skydes "Videnskabsklubben" i gang med et pilotprojekt på fire skoler:
Sankt Knud Lavard Skole er en af de 4 projektskoler.

Derfor har eleverne i 7.-8. klasse fået en introduktion til projektet - da fire elever fra disse to klasser har mulighed for at blive mentorer på projektet.

Det Unge Akademi ønsker med Videnskabsklubben at give piger og drenge helt ned til 0. klasse mere naturvidenskabelig selvtillid ved at tilbyde alternative perspektiver og muligheder inden for de naturvidenskabelige fag.
Videnskabsklubben er bygget op som et frivilligt mentor-system, hvor man både modtager undervisning af ældre elever, og selv underviser yngre elever. Projektet foregår på elevens egen skole.
Projektet startes op i efteråret 2014 som et pilotprojekt på fire udvalgte skoler. Pilotprojektet er åbent for tilmeldinger for 7.-9. klasses elever, som oplæres af forskere i at fungere som juniormentorer og for 2.-4. klasses elever, som kan indgå i et miniforsker-forløb.
Læs mere på
www.videnskabsklubben.dk