Sankt Knud Lavard skole

image

Værdier

På Sankt Knud Lavard Skole er næstekærlighed  og omsorg for hinanden grundlaget for skolegangen. Gennem det katolske livs-og menneskesyn vægter vi respekten for hinandens forskelligheder og vigtigheden af at kunne samarbejde og udvikle os sammen.

De store tager sig af de små. Vi har en tante – onkelordning, hvor 6. klasse er rigtig gode til at sørge for de nye yngste skolekammerater.

Når vi hver 14. dag går i kirke – hvad enten det er gruppen til Lyngby Kirke eller gruppen til den katolske kirke, tager de ældste elever de små ved hånden og følges med dem og hjælper dem i kirken.

Familier, der vælger Sankt Knud Lavard Skole, kommer med vidt forskellig baggrund – Her kommer elever fra forskellige lande, med forskellig religion. Fælles for familierne er, at de kan stå inde for skolens værdigrundlag.

Det betyder en dejlig mangfoldighed til glæde for alle. Alle forældre inviteres til  en indmeldelsessamtale med skoleleder Christa Bonde, så man har mulighed for at høre om skolen og så forventninger kan afstemmes.

Værdier

Skolens værdier